| På sin omfattende færden i Europa mødte vikingerne kristendommen i forskellige former. Til at begynde med havde de hedenske vikinger ikke den store respekt i mødet med denne religion. Allerede i 793 plyndredes det berømte kloster i Lindisfarne i England og munkeme blev myrdet. Andre klostre og kirker fik samme skæbne.
Gennem ihærdig missionsvirksomhed blev kristendommen, på initiativ af mægtige europæiske fyrster, imidlertid spredt ud over hele Norden. En anden vigtig faktor i spredningen af den nye lære har, uden tvivl, været de omfattende handelsforbindelser og de mange søforbindelser.
År 1103 fik Skandinavien sin egen Ærkebiskob i Lund. Hermed kan man sige at kristendommen og hermed også den vesterlandske kultur for alvor havde etableret sig og var blevet accepteret her oppe i nord. Hedenskaben forsvandt dog ikke helt, men havde ikke længere nogen afgørende indflydelse. | |