| Enevælden indføres
Tabet af Skånelandene i 1658 blev naturligvis fra dansk side oplevet som en katastrofe, men overgangen til enevældigt styre i 1660 giver også begivenhederne et andet perspektiv. Med enevældens indførelse var adelsvældets dage talte og adelens uformåenhed under krigen havde lagt op til et opgør med standens privilegier. Nu tog i stedet en styrket centralmagt med kongen i spidsen over og begyndte at skabe en tidssvarende statsstyrelse. Et nyt skattesystem som brød med adelens skattefrihed blev indført, embedsførelsen blev lagt om og på mange leder og kanter blev statsstyrelsen lagt i mere tidssvarende rammer.
Forvaltningsreformer
Enevældens indførelse i 1660 betød store omvæltninger i den danske statsstyrelse. Opgøret med adelens privilegier betyder bl.a. indførelse af et såkaldt kollegiestyrelse og de tidligere len omlægges til amter. Der laves en samlet lovgivning, Danske Lov 1683, for hele riget, nye forordninger om købstæder og laugsforhold i 1682 og nyt kirkeritual i 1685. I 1683 kommer også en reform af mål og vægt, opmåling af vejene i riget og i 1700 en kalenderreform, der indførte den gregorianske kalender.
Nok så vigtig er den såkaldt Store Matrikel i 1688, som kommer til at danne udgangspunkt for skattestaten: En centraliseret stat med behov og muligheder for at øge rigets indtægter og udgifter væsentligt. Det diskuteres fortsat blandt historikerne, hvad der var hensigten med reformer og øget beskatning. Større fleksibilitet og cementering af det enevældige styre spiller en væsentlig rolle, det politiske opgør med adelens privilegier ligger bag og udenrigspolitisk præger et opgør, revanche, mod Sverige statsstyrelsen til og med afslutningen på Store nordiske Krig i 1720.
Statens tjenere
Det er klart at den enevældige monark i praksis ikke kunne både udøve magten, fælde domme og i særdeleshed formulere lovgivning og reformer på alle disse områder. Kongen havde brug for gode embedsmænd. Dem kunne han rekruttere blandt begavede borgere og udlændinge, hvor især tyskfødte kom til at spille en stor rolle.
Omvendt rummede det også fare for at fremtrædende embedsmænd tilranede sig for stor magt, således som det er tilfældet med den borgerlige Peder Schumacher, Griffenfeldt, som var manden bag kongeloven, men bliver sat fra bestillingen i 1676 omkring påbegyndelse af Skånske Krig. Senere, i tidsrummet 1771-73, er Struensee et eksempel på at en borgerlig tilraner sig magten under den sindssyge kong Christian 7.
Ole Rømers karriere
Erfaringerne med Griffenfeldt-affæren tilsagde at den enevældige stat undgik at tildele enkeltpersoner for stor magt og indflydelse, men i stedet sprede opgaver på en lang række tro tjenere. Et godt eksempel på en sådan er astronomen og videnskabsmanden Ole Rømer. I eftertiden er Rømer først og fremmest kendt for sin opdagelse af lysets tøven, som han beskrev i 1676, men lige så bemærkkelsesværdig var hans karriere i den enevældige administration.
Rømer medvirkede i arbejdet med matriklen i 1688, spillede en central rolle i udformning og gennemførelse af reformen om mål og vægt fra 1683, og var ankermanden i opmålingen af riget. Fra 1693 fungerede han som dommer i højesteret, 1705 bliver han politimester i København ogsom kronen på værket udnævnes han i 1706 til etatsråd. Denne titel dækker over at han og hans familie erhverver adelsskab på linie med den gamle adel og hermed får adgang til hof- og statsbegivenheder.
Ole Rømer og Tycho Brahes optegnelser
Ole Rømer kommer oprindelig fra Århus, men efter endt studentereksamen optages han i 1662 på Københavns Universitet og kommer til at bo hos matematikprofessor Rasmus Bartholin. Her trænede han færdigheder i matematik og astronomi ved at beskæftige sig med Tycho Brahes observationer, hvilket fik afgørende betydning for hans videre udvikling.
Da Tycho Brahe i 1597 forlod Danmark medbragte han sine optegnelser fra 21 års ophold på Hven. Disse blev ved hans død overladt til Johannes Kepler, som på baggrund heraf formulerede graviationslovene om planeternes indbyrdes omløb. I 1655 køber den danske konge Frederik 3.. Tycho Brahes optegnelser tilbage og de overlades i 1664 til Rasmus Bartholin, der sætter seks studenter til at bearbejde dem med henblik på udgivelse. Ole Rømer var en af disse seks studenter.
Mødet med Picard
Tycho Brahes redigerede optegnelser lå klar til trykning i 1669, men det nye konge Christian 5. ønskede imidlertid ikke at bruge penge på den bekostelige affære. Omkring 1671 åbner der sig imidlertid nye muligheder, som direkte involverer Ole Rømer. I august måned 1671 kommer den franske astronom Jean Picard fra Det kongelige franske Videnskabernes Akademi til København med henblik på at sammenholde nye observationer fra observatoriet i Paris med Tycho Brahes observationer på Hven, hvilket krævede en bestemmelse af forskellen i længdegrad mellem Uranienborg og Paris.
Picard kom altså til København for at besøge Hven, men havde ikke lige tænkt på at Hven efter 1658 jo var på svenske hænder. Det lykkes imidlertid at få visum og adgang til Hven, hvor han tog over sammen med Bartholin og Ole Rømer. Picard tålte dårligt det blæsende efterårsvejr på Øresund og foretrak at opholde sig i København og overlod det praktiske arbejde til Rømer. Observationerne fortsætter til ud på foråret 1672, hvor tidsforskellen, længden, kan bestemmes til 42 minutter og 8 sekunder.
Rømer i Frankrig 1672-1681
Ved afslutningen af projektet udtrykker Picard ønske om at tage Rømer med til Paris, konkret med henblik på at besørge trykningen af Tycho Brahes optegnelser på det kongelige trykkeri der. Rømer bevilliges en årlig understøttelse på 100 rigsdaler og drager i maj måned som 27årig 1672 til Frankrig.
Rømer bliver bosat i umiddelbar nærhed af observatoriet i Paris, får adgang til dette og hurtigt også til hele kredsen omkring det franske akademi og deres arbejde. Rømer indleder et tæt samarbejde med Picard.. Udover astronomien beskæftigede Rømer sig i den efterfølgende tid også med kartografi, nivellering og hydraulik. Førstnævnte med henblik på en opmåling kortlægning af Frankrig, som Rømer siden hen kunne drage nytte af i sit arbejde i Danmark. Nivellering og hydraklik skulle bl.a. anvendes ved anlæggelse af springvand i Versailles-parken, hvor Rømer spillede en central rolle.
Mødet med John Locke
Under sit mangeårige ophold i Paris mødte Ole Rømer videnskabsmænd og intellektuelle fra hele Europa, heriblandt også englænderen Johm Locke, en af samtidens mest betydningsfulde tænkere, der som bl.a. formulerer nogle af grundprincipperne for en moderne statsdannelse og bliver den måske væsentligste inspirator for de franske oplysningsfilosoffer.
Locke kom til Paris i juni 1677, hvor han møder Rømer og overtaler ham til at tage med tilbage til London, hvor han skulle besøge Flamsteed og Greenwich-observatoriet. Han traf her de mest fremtrædende engelske videnskabsmænd og var så optaget af alt muligt at Locke beklagede sig over at han ikke fik mulighed for at være ret meget sammen med ham. Det bliver et forholdsviskort ophold i England og der har sikkert heller ikke været tid til at diskutere politik med John Locke, -hvis det overhovedet interesserede Ole Rømer. Det kunne der ellers være god grund til med et Frankrig der blev stadig mere intolerant overfor protestantiske mindretal og personer. Ikke desto mindre blev Ole Rømer udset til at blive privatlærer for den franske kronprins. Formodentlig har han for denne, som for det franske akademi i slutningen af 1580 demonstreret sine to planetmaskiner og et såkaldt eklipsarium, som kunne vise alle sol- og måneformørkelser mellem 1580 og 1780.
Det heliocentriske verdensbillede
Mødet med Tycho Brahes optegnelser skabte hos Rømer en livslang ambition om at føre endeligt bevis for det nye, heliocentriske verdensbillede. I et brev til den tyske filosof G.W. Leibnitz i 1703 åbenbarer han sin ambition om at kombinere Tycho Brahes systematiske og præcise observationer var med de nye tekniske muligheder som kikkerten, pendulet og mikrometeret nu stillede til rådighed. Ole Rømers mange embeder og gøremål efter hjemkomsten til Danmark afholdt ham at fortsætte det systematiske videnskabeligt arbejde, men det var nu tilsyneladende ikke den eneste årsag.
Ole Rømers opdagelse af lystes tøven blev først anerkendt efter mange års intens debat og diskussion og noget tyder på at Rømer afholdt sig fra at indgå i en sådan opslidende disput igen. I et brev til Lebnitz d.21.4 1703 kommer Rømer ind på disse betænkeligheder. Ved hjemkomsten til København var Rømer blevet lykkeligt gift og han lever frem til 1710, uden at have publiceret det endelige bevis for det heliocentriske verdensbillede.
| |