| Befrielsen-Danmark
Den 4. maj om aftenen sendte BBC budskabet om at tyskerne havde overgivet sig i bl.a. Danmark fra den 5. maj kl. 8 om morgenen.
| Multimedieklip |
 | | Stor | Søslaget i Øreund |
Befrielsesaftenen, den 4. maj 1945 set fra Helsingør
Den 4.maj lød frihedsbudskabet i BBC.s sædvanlige radioavis kl.20,30 til Danmark. Tyskerne havde kapituleret - dog ikke i Norge, og kapitulationen skulle gælde fra næste dag, lørdag den 5.maj kl. 8 om morgnen. Som overalt i Danmark flåede folk i Helsingør mørklægningsgardinerne fra vinduerne, tændte lys og strømmede i en glædesrus ud på gaderne. I den lokale biograf stoppede man filmen, for at folk kunne deltage i gadens jubel
Tysk overgivelse uden kamp?
I nattens løb var der hektisk aktivitet hos modstandsbevægelsen og de militære ventegrupper i Helsingør samt samarbejdspartnerne i Sverige. Situationen var spændt til det sidste. Bl.a. fordi man ikke vidste, hvordan de tyske tropper i Danmark ville reagere på ordren om overgivelsen. På Kronborg var der eksempelvis stationeret ca.3000 tyske soldater med kanoner og andet svært skyts.
Usikkerheden og forvirringen om dette blev på tragisk vis anskueliggjort i den sydlige del af Øresundsregionen, Bornholm, hvor den tyske kommandant nægtede at overgive sig til russerne. Dette medførte et ødelæggende og –fra alle sider erkendt- unødvendigt russisk bombardement af Rønne og Nexø.
Strategisk kerneområde
Både Helsingborg og Helsingør var centrale strategiske områder. For Helsingborg drejede det sig om den kæmpestore organisatoriske opgave, på få timer, at få samlet Den Danske Brigade (Danforce) fra destinationerne i Småland og lejrene nord for Stockholm, til det centrale udskibningssted, Helsingborg.
Det var først sent blevet besluttet, at der var herfra Den Danske Brigade skulle sendes af sted, og at de skulle landsættes i Helsingør. Der skulle også træffes beslutning om, i hvilket omfang det svenske militær skulle sættes ind til støtte for landgangen på Sjællands østkyst.
Befrielsesdagen, den 5. maj 1945
Først i nattens løb fik Byledelsen at vide, at Den Danske Brigade havde fået ordre til at gå i land i Helsingør. I løbet af aftenen, den 4.maj havde Byledelsen opslået hovedkvarter på bryggeriet Wiibroe og kl. 4 ophørte den tyske patruljering i gaderne. Kl. 8 hejste de tyske skibe i havnen fredsflag, og overalt i Helsingør gled Dannebrog (det danske flag) til tops akkompagneret af kirkernes klokker.
Om morgnen den 5.maj havde Byledelsen i Helsingør, fået ordre fra Frihedsrådet og den illegale militære ledelse i Danmark, om at koncentrere sig om følgende:
- Helsingør havn skulle ryddes for tyske spærringer
- Sikkerhed for, at tyskerne fra det stærkt befæstede Kronborg ikke ville beskyde Brigaden på vej over Sundet
Opgaven blev løst således:
- Kl.8,50 havde modstandsbevægelsen afvæbnet de tyske poster ved ved færgelejet
- Kl. 9,00 besattes havnen med 15 bevæbnede og 50 ubevæbnede modstandsfolk
- Kl. 9,00 Havde Byledelsen og Borgmester Peder Christensen, forhandlet en aftale i stand med den tyske kommandant på Kronborg om at Brigaden frit kunne lande i Helsingør.
Kl.11,30 Landede de første tropper fra Brigaden i Helsingør Havn, uden problemer.
Brigadens ankomst
Den 4. maj kom ordren fra den socialdemokratiske statsminister, Vilhelm Bull om, at Brigaden skulle komme hjem. Tyskerne havde overgivet sig. I en stor opsamlingslejr ved Helsingborg samledes de danske lejre i Sverige og om formiddagen, den 5.maj 1945, blev der sat kurs mod Helsingør i en flåde bestående af næsten alt der kunne holdes flydende under den 4 km lange overfart.
Ved afgangen var der stor festivitas og ved ankomsten til Helsingør, var den populære socialdemokratiske Borgmester Peter Christiansen mødt op og holdt en bevæget velkomsttale. Turen gik senere til København, hvor 3 af Brigadens menige blev myrdet og 13 såret af Hipos snigskytter under en noget amatøragtig og uansvarlig tilrettelagt indmarch.
Happy end
Brigadens ankomst 5.maj 1945, medførte nye jubelscener, og de følgende dage var byen domineret af Brigadens og modstandsbevægelsens folk. Samtidig kom det til en række sammenstød mellem danskerne, tyskerne og deres danske håndlangere. Retsopgøret begyndte på befrielsesdagen.
Man kan sige, at befrielsesdagen i Helsingør endte lykkeligt, selvom der blev givet udtryk for stærke følelser overfor tyske flygtninge, tyske soldater og de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne. I Skåne blev befrielsen også hilst med glæde, selvom det var en stor organisatorisk udfordring for myndighederne og de mange civile hjælpere.
| |