| Hekseprocesser
| | Hekseprocesser forekommer i Helsingør sporadisk i tiden efter reformationen (1543, 1564, 1571 og 1582), men tager til efter århundredeskiftet og kulminerer med en omfattende proces i 1625-26, hvor ikke mindre end 8 kvinder dømmes og brændes på bålet. |
Hekseprocesser forekommer i Helsingør sporadisk i tiden efter reformationen (1543, 1564, 1571 og 1582), men tager til efter århundredeskiftet og kulminerer med en omfattende proces i 1625-26, hvor ikke mindre end 8 kvinder dømmes og brændes på bålet.
Hekseprocessernes sammenhæng med renæssancens ændrede menneskesyn og skiftet omkring reformationen er fortsat genstand for forskning og debat, men det ligger fast at processerne næsten udelukkende rammer de laveste i samfundet og altovervejende kvinder.
Hekseprøven |
Hvid og sort magi
I middelalderen skelnede man imellem hvid og sort magi, hvor den sorte magi anvendtes til at skade andre. Den hvide magi, der anvendtes til problemløsning i positiv forstand ansås ikke for skadelig og var i øvrigt ikke til at skelne klart fra middelalderlig medicin og magisk virkelighedsopfattelse, som den katolske kirke også støttede sig på.
Med reformationen kommer der er reaktion imod den katolske kirkes virkelighedsopfattelse, troen og frelsen bliver overladt til den enkelte og der opstår på mange måder et forklaringstomrum tillige med en reaktion imod tidlige antagelser. Juridisk set er det endnu i Jyske Lov fra 1416 pointeret at det er den skadevoldende trolddom man tager sig af, ikke den hvide magi, selvom den også kunne være en konkurrent til kirkens egne metoder.
Hekse af Goya |
Processernes karakter
Omkring reformationen bliver trolddomsprocesserne udelukkende et verdsligt anliggende og i Danmark skabes tradition for en såkaldt akkusatorisk procesform, hvor der skal foreligge en direkte anklage fra en civil person. Dette i modsætning til den inkvisitoriske procesform, hvor retten selv tog initiativ til at undersøge, anklage og dømme. Denne form anvendtes hovedsageligt i Sydeuropa.
I Christian 3.s såkaldte Københavnske Reces fra 1547 præciseres det at ingen udædiske personer, dvs. folk der på den ene eller anden måde er belastede, må føre vidnesbyrd og at der ikke må anvendes tortur til at fremtvinge en tilståelse. Fra 1576 kom en bestemmelse om at afgørelser,hvor personer var dømt til bålet, altid skulle prøves ved landsretten.
I 1617 kommer Christian 4. med en forordning om troldfolk, hvorefter man kunne blive dømt for trolddom, selvom ingen havde lidt skade heraf og det blev strafbart at benytte sig af kloge folks ydelser. Havde man udøvet trolddom, men ikke skadet andre, kunne man straffes med konfiskation af ejendom og værdier, mens skadevoldende trolddom straffedes med bålet.
Hekse på bålet |
|