| Retsopgøret
| | Tyskerpigerne eller feltmadrasserne, som de også kaldtes, var nemme at få øje på og var nogle af de første, som harmen gik ud over. I mange byer blev de ført igennem gaderne til offentlig ydmygelse. Der var dog ikke noget retsligt grundlag for at straffe dem, blot fordi de var blevet betaget af tyske soldater. |
Tyskerpigerne eller feltmadrasserne, som de også kaldtes, var nemme at få øje på og var nogle af de første, som harmen gik ud over. I mange byer blev de ført igennem gaderne til offentlig ydmygelse. Der var dog ikke noget retsligt grundlag for at straffe dem, blot fordi de var blevet betaget af tyske soldater.
Befrielsesmorgnen lørdag den 5.maj kl.8 startede samtidig et opgør med dem, der havde samarbejdet med tyskerne. I hver by etablerede modstandsbevægelsen lokale arrestationsudvalg, der i løbet af et par uger overgav fangerne til det hjemvendte ordinære politi. I Frederiksborg Amt arresterede modstandsbevægelsen i alt over 800 personer, nemlig:
Hillerød: 115
Helsinge: 28
Hørsholm: 300
Frederiksværk: 70
Gilleleje: 32
Helsingør 228
Tyskerpigerne ydmyges | 
Uværdig optræden |
Kampen mod selvjustits
Frihedsrådet havde advaret mod selvjustits fra en hævngerrig befolknings side, så derfor gik en del af arrestationerne ud på at beskytte de anklagede.I Helsingør var der om aftenen, den 5. maj anholdt 68 personer, som blev bragt til de tidligere Gestapohovedkvarterer Wisborg, Sveahus og Libanon. I den ophidsede situation skete der mange fejltagelser, og måden hvorpå disse arrestationer og den efterfølgende internering fandt sted har siden været til debat.
Vejkontrol | 
Vejkontrol | 
Tyskerhåndlangere på Wisborg |
Retsopgøret i Helsingør
I Helsingør blev der i perioden frem til 13. maj 1945 arresteret 228, hvoraf arrestationsudvalget besluttede at løslade de 96, mens 132 blev overdraget til videre retsforfølgelse. De lokale dagblade savnede ikke stof i disse dramatiske dage og i f.ex. Helsingør Dagblad var der også plads til journalisternes personlige holdninger til begivenhederne.
Tiltalefrafald men også hårde domme
Langt de fleste af de arresterede fik tiltalefrafald i løbet af det kommende år. Andre fik hårde fængselsstraffe, som de dog næsten aldrig kom til at afsone på fuld tid.
En generel tendens var, at jo tidligere straffene blev idømt, jo hårdere blev de. Enkle og ukomplicerede sager, som hurtigt kunne afklares, blev altså straffet relativt hårdere end de mere komplicerede økonomiske sager, som trak ud i årevis. Med andre ord: Det var oftest de små i samfundet, der fik de hårdeste straffe, mens ”de store” gik fri.
De fire hovedkategorier
De arresterede kan groft opdeles op i fire hovedkategorier:
- ”Feltmadrasser”, dvs. danske piger/kvinder der havde plejet omgang med tyskerne.
- Stikkere: Folk der havde angivet modstandsfolk til tyskerne.
- Værnemagere: Folk der havde handlet med, eller produceret for tyskerne.
- Kollaboratører: Danske medlemmer af terrorbander, eller andre der på anden måde samarbejdede/sympatiserede med besættelsesmagten
Feltmadrasserne
Kategorien ”Feltmadrasser” udgjorde omkring 2/3 af de arresterede og eksempler på forhør fra Helsingør giver et billede af retsopgørets behandling af disse kvinder. Det juridiske udgangspunkt var, at det ikke, i sig selv, var ulovligt at pleje omgang med besættelsesmagten. Det gjorde regeringen og dens embedsmænd jo også.!
Stikkeri
Stikkeri var en særdeles alvorlig anklage, som dog, i nogle tilfælde, viste sig at være tvivlsom, eller grundløs.Modstandsbevægelsen havde under krigen sørget for at skaffe sig af med en del af de værste stikkere, men nogen var der tilbage. Nogle af disse blev henrettet, men ikke alle, f.eks. storstikkeren Grethe Bartram fra Århus ( f.1924) der var blevet dødsdømt den 4.9.1947, bl.a. for at have stukket sin far og broder.
Stikker | 
Stikker |
Værnemagere
Værnemageri, omfatter i hovedsagen folk som samarbejdede med tyskerne udfra økonomiske motiver.. Det var først og fremmest hér, at de indviklede og komplicerede sager lå. Værnemagerlovene fra august 1945 komplicerede sagerne yderligere ved at lovliggøre de økonomiske transaktioner, der havde fundet sted efter ”ordre eller anvisning” fra myndighederne eller de store erhvervsorganisationer.
I praksis opstod da den paradoksale situation, at mens en vaskekone i Esbjerg blev dømt for at have vasket for tyskerne, slap det store entreprenørfirma, Wright, Thomsen og Kjær, der havde bygget flyvepladser til tyskerne for mange millioner, uden straf. Af den samlede ”Værnemageromsætning” på 3.396 millioner kroner blev kun 318 millioner konfiskeret.
Kollaboratører
Kollaboratører er et vidt begreb, som omfatter alt fra folk med politisk og ideologisk sympati for tyskerne og nazismen som f.eks. gik i tysk tjeneste Eksempler på lokale sager i Frederiksborg Amt, lige efter krigen, spænder fra banale sager til opgør med kollaboratører af første rang.
Den hadefulde stemning ramte måske nok mest ”de små fisk”, men også mere prominente personer. I Helsingør f.eks. byens stolthed, en international kendt svømmerske, der, efter tiltalefrafald, tog til Sverige.
På Hellebækgård havde Schalburgkorpset holdt til, og grev Schimmelmann på stedet var gået i aktiv tysk tjeneste. Han døde ganske vist allerede i 1942, men efter krigen fik familien konfiskeret godset, dvs. at staten inddrog ejendommen.
Terrorbander og dødsdomme
I løbet af 1944 oprettede tyskerne en række terrorbander, der også huserede i Frederiksborg Amt med drab og bombeattentater mod huse og toge.
Terrorbanderne bestod af både tyskere og danskere. En hel del af danskerne fra disse bander blev i retsopgøret dømt til døden og henrettet, mens man ikke kunne dømme de tyske bandemedlemmer til døden.
I Højesteretsdommene med relation til Helsingør -området blev en del af Brøndumbandens medlemmer bl.a. dømt til døden og henrettet for at have myrdet grundejerforeningens formand i København, Snog Kristensen, i Skotterup, og billedkunstneren, Otto Bülow i Helsingør. I et udskrift fra Højesteretsdommen kan man læse, dels deres tilståelser af forbrydelserne og dels resultatet af den psykiatriske vurdering af deres mentale tilstand.
I et langt senere klip fra begyndelsen af en radiomontage beskrives omstændighederne under Brøndums tilfangetagelse ved Korsør.
Henning Brøndum | 
Brøndum banden | 
Brøndumbanden | 
Brøndum banden |
| |
 | | Stor | Brøndumbanden hygger sig med en kop kaffe mellem afhøringerne |
| Lille | Stor | Henning Brøndum afhøres i juli 1945 |
| Lille | Stor | Kaj Bothilsen Nielsen afhøres i juli 1945. |
Træfningen i Asserbo
En anden berygtet gruppe, Lorentzen-gruppen, der havde tortureret og dræbt en række danskere, blev efter en ildkamp nedkæmpet i et sommerhusområde i Asserbo ved Frederiksværk i befrielsesdagene. Tre af dem blev under denne aktion dræbt. Resten blev arresteret og en stor del af dem dømt til døden ved det efterfølgende retsopgør.
Flere år før Besættelsen havde Danmark afskaffet dødsstraffen. Både samtiden og en senere tid har derfor bragt det moralske og juridiske spørgsmål på bane: Kan man i et demokrati indføre dødsstraf med tilbagevirkende kraft?
Panservognsangreb i Asserbo | 
Resultatet af angrebet | 
Vognen vender hjem | 
Lorentzen banden | 
Lorentzen banden |
Den barmhjertige engel |
|