| Hverdagen
| | Hverdagslivet i Helsingør fortsatte de tre første år af krigen,næsten, på normal vis.
Men mørklægningen, isvinterne, varemangelen og de mange rationeringer gjorde efterhånden tilværelsen vanskeligere. Et lysglimt i mørket var lysene fra Helsingborg. |
Hverdagslivet i Helsingør fortsatte de tre første år af krigen,næsten, på normal vis.
Men mørklægningen, isvinterne, varemangelen og de mange rationeringer gjorde efterhånden tilværelsen vanskeligere. Et lysglimt i mørket var lysene fra Helsingborg.
Mørkelægningen
Det første befolkningen kom til at mærke til besættelsen var den tyske værnemagts krav om mørklægning allerede samme aften kl.19. Et krav det var svært at opfylde med så kort varsel i Helsingør.
I Helsingborg krævede de svenske myndigheder også lysene slukket, men den 24. maj valgte de at lade lysene brænde igen. På næsten religiøs vis kom den skånske lysende kyststrækning til at stå som et symbol på frihed for hele den nordøstlige del af Øresundsregionen.
Mørklægningen, og den medfølgende knugende stemning i hverdagen, var det, helsingoranerne klagede mest over, som krigen skred frem. Efterhånden blev det en tradition juleaften at trodse mørklægningskravet og udveksle bålhilsener mellem Helsingør og Helsingborg.
Mørklægningen var da også det første, som befolkningen selv ophævede den 4.maj om aftenen, hvor mørklægningsgardinerne blev fjernet, og der blev sat levende lys i vinduerne. En tradition der holdt sig i mange år i Danmark på årsdagen for befrielsen, men som efterhånden er forsvundet.
Tilbage står dog Helsingørs landskendte ”nationalsang”: Henry Karlsens ”Kronborgvalsen” fra 1941, hvor en af de kendte linier på markant vis fortæller noget om hele stemningen: ”(…) Snart så tænder de lysene i Helsingborg, som tusinde stjerner de står..”
Lysene i Helsingborg | 
Firmajulefrokost |
Varemangel og rationering
Med besættelsen blev den normale handel med omverdenen indskrænket. Den manglende varetilførsel, de få varer der kom frem måtte fordeles og snart forsvandt en hel række varer fra de handlendes hylder samtidig med, at andre varegrupper blev rationeret. Der skelnedes mellem officielle rationeringer og private rationeringer, hvor det blev overladt til de private detailhandlere selv at fordele til kunderne via købekort. I Helsingør indførte slagterbutikker således i 1943 to ”kødløse” dage på grund af manglende varer.
Når det rygtedes, at der var varer i butikkerne, kunne man iagttage alenlange køer af kunder foran butikkerne. Den private fordeling krævede ofte, at man havde et godt forhold til f.ex. sin tobakshandler!
De hårde isvintre i krigsårene var en yderligere belastning for befolkningen. Allerede før besættelsen kneb det med kulforsyninger, og en omfattende tørveproduktion fandt sted i hele Danmark. Om ikke andet blev det en formidabel beskæftigelsesforanstaltning. I det hele taget var opfindsomheden stor i forsøget på at få varme i stuen og i køkkenet. F.ex. konstruerede Alfred Christiansen i Helsingør en avisbriketpresse, hvor gamle aviser blev gjort våde, og i et snuptag kunne de så blive omdannet til varmegivende briketter i kakkelovnen eller i nødkomfuret. Skorstensfejerne havde kronede dage, fordi de mange former for nødbrændsel gav anledning til en kraftig gang løbesod i skorstenene.
Benzinen slap hurtigt op og de fleste valgte at ”klodse” bilen op. Antallet af indregistrerede motorkøretøjer faldt således i Helsingør fra 3150 i 1939 til 562 i begyndelsen af januar 1943. Læger, jordemødre, sygeplejersker osv. kunne dog i begrænset omfang stadigvæk få benzin. For erhvervslivet blev gasgeneratoren alternativet.
Gasgeneratoren fungerede med fast brændsel, hvor bøgebrænde fungerede bedst. I Helsingør var det Helsingør Motor Co. der først kunne levere, og i juli 1940 var der givet tilladelse til 52 gen-gasbiler i Helsingør. De kom dog aldrig til at fungere ret godt. Det var besværligt, snavset, giftigt og gav anledning til utallige driftstop. Andre valgte, i bogstaveligste forstand, at sætte fremdriften ned til to-hestekræfter ved at spænde et par heste foran køretøjet.
Kødannelse | 
Tørvegravning | 
En kold tid | 
Nyt brændstof | 
Hestebus |
Erstatningsvarer
En anden effekt af varemanglen blev, at der opstod en omfattende industri med erstatningsvarer, hvor kun fantasien – og hæderligheden - satte grænsen. Erstatningskaffe og erstatningstobak indtog de danske hjem med eksotiske navne, der dækkede over en tvivlsom blanding af mystiske erstatningspræparater. For nogle varers vedkommende fortsatte rationeringerne til langt op i 1950,erne.
Et paradoks var at smagen af f.eks. kaffetilsætningsprodukterne: ”Richs” og ”Danmark” blev så vanedannende, at mange mennesker fortsatte med at bruge det, lang tid efter rationeringen var ophørt. Både ”Richs” og ”Danmark” eksisterede lang tid før Besættelsen, men blev under og efter Besættelsen til meget store virksomheder med mange ansatte.
Efter befrielsen, hvor rationeringerne fortsatte i Danmark, blev forretningerne i Helsingborg, Landskrona og Malmø det rene slaraffenland for den københavnske og nordsjællandske befolkning.
Livet går videre: Mødre- og børnehjælpen i Helsingør
Den tyske besættelsespolitik fik ikke nogen speciel betydning for Helsingør Kommunes bestræbelser for at fremme en socialpolitisk ansvarlighed.
I Helsingør var der allerede tidligt i århundredet mange kvinder ansat indenfor industri og andre erhverv. F.eks. kan nævnes, at fiskenetsfabrikken på Grønnehave, de to tekstilfabrikker på det gamle banegårdsterræn og også Wiibroes bryggeri beskæftigede en del kvindelig arbejdskraft. Hermed var der også et voksende behov for børnepasning, som øgedes med Tretorn-fabrikkens vækst, og som langt fra kunne tilfredsstilles af de eksisterende børneinstitutioner.
Kommunen havde ikke umiddelbart midler og vilje til at foretage en selvstændig udbygning, men med loven om oprettelse af Børne- og mødrehjælpsinstitutioner fra 1939 indså man mulighed for at oprette et filantropisk fortagende, der kunne medvirke til at dække det voksende behov.
I 1941 indkaldes der, på initiativ af borgmesteren, til et stiftende møde for en lokalafdeling af Mødre- og Børnehjælpen. Og med borgmesteren som formand for bestyrelsen, lejede institutionen, sig nu ind i den nedlagte banegård på Trækbanen.
I 1946 havde Børnegården nu plads til 205 børn og 35 medarbejdere. Fra samme år stammer en oversigt over børnenes baggrund og heraf fremgår det bl.a., at ikke mindre end 61 børns forældre arbejder på Tretorn, 70 var børn af forældre med såkaldt "privat arbejde"(husarbejde). 11 virksomheder repræsenterer hver for sig mellem 1 og 5 børn, 49 er enlige mødre og 3 af enlige fædre.
Børnegården |
Svenske skikke importeres til Danmark
Det magiske lys fra Sverige og behovet for at flygte fra den restriktionsplagede danske hverdag under besættelsen, blev begyndelsen til det folkelige opgør med ”Den blå mur”, den adskillelse imellem de to lande som Øresund havde udgjort siden 1660.
Sverige blev nu et symbol på frihed. Alt, hvad der var svensk var godt: Svenske film, svenske sangere/skuespillere, litteratur og svenske skikke. Et godt eksempel er den svenske Luciatradition, som man ikke tidligere kendte i Danmark. Skikken kom til Sverige i 1700 tallet via tyske håndværkeres juletradition fra Rhinen, hvor en hvidklædt pige med lys i håret gik rundt og delte godter ud. I Vestsverige var der tradition for en ”lussenat” i forbindelse med den lange nat mellem den 12. og 13. december, hvor man gik ind i staldene og gav dyrene en godbid. Herefter forkælede folk sig selv med noget godt mad. De to traditioner blev sammensmeltede til den tradition, vi i dag kender på begge sider af Sundet, hvor en luciabrud fører an foran en række syngende, hvidklædte piger med stearinlys i hænderne.
Svenske skikke | 
Svensk kultureksport til Danmark |
| |
 | Lille | Stor | Svensk kultureksport til Danmark |
 | | Stor | Jeg har boet ved en landevej i hele mit liv |
Tyskertøser/Feltmadrasser
I Helsingør, som i mange andre byer, vakte det stor harme i befolkningen, at mange danske piger/kvinder fraterniserede med de tyske soldater. Vreden gav ofte anledning til voldshandlinger mod disse feltmadrasser, som de hånligt blev kaldt.
En yndet straf var, at man klippede håret af dem. Den 16. september 1940 angreb 30-40 unge fra Helsingør Tekniske Skole, kl.ca.21, nogle danske piger på Akseltorv (Byens centrum), der var set i selskab med den tyske værnemagt og klippede håret af dem. De danske myndigheder skred ind og uddelte bøder til de unge lærlinge.
Feltmadrasser |
Den politiløse tid
Den 19 september 1944 anholdte tyskerne hele det danske politi og førte ca.1700 af dem til koncentrationslejren, Neuengamme, i Tyskland. En handling, der førte til omfattende arbejdsnedlæggelser over hele landet.
Kriminaliteten i Helsingør, der i forvejen var i kraftig stigning, steg nu yderligere og kommunen indførte kommunale vagtværn. De kunne dog ikke dæmme op for de mange overtrædelser af loven.
Den politiløse tid |
|