| Handel og pragtbyggerier
| | Christian 4. er i eftertiden berømmet for sit omfattende byggeri i Øresundsregionen. Først og fremmest i København og Nordsjælland.
Stilarten i byggeriet ved Frederiksborg Slot, og en lang række andre af Christian 4´s byggerier, er nederlandsk renæssance med tårne, spir og rigt dekorerede gavlender.
I Christian 4´s byggerier udvikles den karakteristiske blanding af røde teglsten og dekorative sandstensbånd og indramninger som ses på adskillige kongelige og adelige byggerier i samtiden. |
Christian 4.
Christian 4. kommer til magten 1588, men på grund af hans unge alder er det en formynderregering der regerer frem til 1596, hvor han underskriver håndfæstningen og endelig indsættes i 1597. Det foregår ved en kroningsceremoni, hvor rigsrådet på symbolsk vis, ved at berøre kronen, overdrager magten til kongen.
Kongen regerer altså fortsat sammen med rigsrådet og det rige Christian 4.overtog var i bund og grund stadigvæk middelalderligt og feudalt. Langt den overvejende del af befolkningen, måske hele 90 %, levede forsat på landet og landbrugsproduktionen var det bærende fundament i landets økonomi.
Christian 4. |
Nytænkning
Alligevel er Christian 4.s tidsalder præget af en lang række nybrud og udviklingstendenser og Christian 4. så det i vid udstrækning som sin opgave at modernisere, udbygge og udvide den danske stat, en opgave det for så vidt også var dækning for i hans håndfæstning af d. 17.8.1596.
Det er stadigvæk den feudale logik, nemlig at al rigdom og forbedring kommer fra jorden og erhvervelse af denne, der præger tankegangen, men i realiteten forsøgte Christian 4. på mange forskellige måder at fremme rigets tilstand. Målsætningen var, inspireret af udviklingen i Nederlandene og i pagt med tidens fremherskende tankegang, merkantilismen, at skabe selvforsyning på en lang række områder og dermed også overskud på betalingsbalancen.
Kompagnihandelen
Til brug for dette oprettedes en række handelskompagnier til varetagelse af fjernhandelen på Amerika og Indien, som det første Ostindisk kompagni i 1618 som aktieselskab efter nederlandsk model. Rundt omkring oprettedes også kolonier og handelsstationer og handelen på f.eks. Island og Færøerne monopoliseres.
Der oprettedes også nye virksomheder indenfor en række andre områder, minedrift i Norge og egentlige produktionsvirksomheder som f.eks. Tugt- og Børnehuset i København, der fra 1620 satsede på klædefabrikation. I alle tilfælde gik staten ind med aktiv støtte i form af kapital eller udstedelse af monopoler og privilegier. Disse bestræbelser medførte dog ikke gennemgribende forandringer i den samlede økonomi.
Hovedstaden
Et karakteristisk tegn i tiden er det at kongen og dermed også statsmagten og administrationen bliver mere bofast. Ganske vist udvider kongen sine besiddelser i Nordsjælland og forbinder dem med såkaldte kongeveje, men i realiteten tjener de også til at han kan komme hurtigt til og fra hovedstaden og tilse forholdene der.
København udvides kraftigt i perioden fra omkring 1550 og frem til 1650. Middelalderbyen med slotsholmen udenfor vokser udover sine rammer. En helt ny bydel, Christianshavn, opføres på Amager-siden. Rosenborg Slot og Nyboders rækkehuse ligger udenfor den gamle by, men indenfor de nye og udvidede befæstninger omkring byen.
Flådeanlæggene i fylder meget i samtidige gengivelser af byen. Flåden og i det hele taget rustningsaktiviteter spiller en fremtrædende rolle i hovedstaden. Det gælder bl.a. orlogsværftet, der uden sammenligning er landets største virksomhed.
København 1587 | 
København 1611 | 
København 1550 og 1650 | 
København 1674 | 
Holmen |
København uden Børsen | 
København med Børsen | 
Rundetårn |
Rosenborg Slot og Have
Kongens residensbolig i hovedstaden er i starten af 1600-tallet fortsat det middelalderlige kongeslot Christiansborg, men det afløses efterhånden af Rosenborg Slot, der opføres 1605-1634 efter skiftende planer. Rosenborg, der oprindelig opførtes udenfor København, udvikler sig med tiden til en blanding og intim privatbolig og et repræsentativt lystslot, hvor kongen også modtog gæster, som han f.eks. imponerede med sindrige musikinstallationer.
Efter opførelsen af slottet kommer planer om systematisk anlæggelse af et tilhørende haveanlæg. Der findes en skitse fra året 1649, som viser et typisk renæssanceanlæg med lave, geometriske bede. I 1647 udkommer den første egentlige havebog, Horticultura Danica og der findes underretning om bestilte planter til Rosenborg Have.
Christian 4. | 
Rosenborg | 
Rosenborg Have | 
Horticultura1647 | 
Havearbejde |
Podning | 
Vinranker | 
Kongens have |
Det ny Frederiksborg
Christian 4. fortsatte sin fars byggeiver i Nordsjælland, hvor han omkring år 1600 starter på at ombygge og udbygge Frederiksborg Slot. Arbejdet pågår over en årrække frem til 1626, hvor det står færdigt. I modsætning til Kronborg, der fremstår som en lukket befæstning, er Frederiksborg Slot åbent på bagsiden ud imod gården, hvor vandkunsten og de bagved liggende bygninger indgår i et samlet, mere åbent og repræsentativt anlæg, der således har mere moderne karakter: Slottet har mistet sin betydning som borg og befæstning, det tjener til præsentation af kongemagten.
Frederiksborg Slot | 
Pragtslottet | 
Audiensporten | 
Jerngitter | 
Frederiksborg Slot |
Renæssancestilen
Stilarten i byggeriet ved Frederiksborg, og en lang række andre af Christian 4´s byggerier, er nederlandsk renæssance med tårne, spir og rigt dekorerede gavlender. I Christian 4´s byggerier udvikles den karakteristiske blanding af røde teglsten og dekorative sandstensbånd og indramninger som ses på adskillige kongelige og adelige byggerier i samtiden.
Ligesom Frederik 2.anlagde et lysthus ved Marienlyst i Helsingør, opfører Christian 4. ved siden af selve slottet bygningen Sparepenge og også Badstuen, hvor det var mere bekvemt at opholde sig.
Frederiksborg slot | 
Badstuen | 
Trefoldighedskirken |
|