| Håndværkerlaug
| | Håndværkslaugene har rod i den tidlige middelalders handelsgilder, der var sociale sammenslutninger for rejsende handelsfolk. Under påvirkning fra den voksende bykultur i Nordtyskland etableres efterhånden håndværkslaug, som udover sociale funktioner også regulerere produktionen indenfor de enkelte områder. Det er dog først i den seneste middelalder at laugene tager form og anerkendes af kongemagten. |
Håndværkerlaugene har rod i de middelalderlige gildesammenslutninger, der var sammenslutninger for rejsende købmænd, og udvikles under påvirkning fra hansestædernes bykultur. Laugsstrukturen i det gammeldanske kulturområde udvikler og etablerer sig først for alvor i løbet af 1500-tallet, nok også som følge af den generelt senere udvikling af købstadskulturen. Udviklingen i Helsingør kan tjene som eksempel herpå.
Byernes selvstyre Gennem privilegiebreve og bistået af borgermestre og råd tilstod kongemagten byerne et vist selvstyre under lensmændenes kontrol. Herudover gav kongen gennem godkendelse af håndværklaugenes skråer, eller vedtægtsbestemmelser, disse rådighed over produktion og salg af varer og som vi skal se i det følgende, ret til selvorganisering og udbredt selvjustits. Der er dog op igennem tiden mange konflikter omkring laugenes herredømme og fra tid til anden forbyder kongen laugenes vedtægter og selvbestemmelse. Det sker f.eks. under kong Hans (1481-1513), der forbyder skomagerlaugene, men så tillader at de genoprettes, bl.a. i Helsingør i 1510 ved et brev, der er det tidligst kendte dokument vedrørende håndværkslaugene i Helsingør.
Bagerlaugets skrå I 1559 godkendte Frederik 2.en laugsskrå for bagerne i Helsingør, næstefter skomagernes fra 1510 den tidligst kendte fra byen. Bagerne var en vigtig og stærk samfundsgruppe i det middelalderlige bysamfund. Ligesom byen var afhængig af tilførsler af korn udefra, var det også afgørende med faste daglige forsyninger af brød, og da man på grund af brandfaren i reglen ikke bagte i private huse indtog bagerne en nøglestilling. De sørgede, om man så må sige, for det daglige brød og de måtte bøde, hvis forsyningen svigtede. Desuden var der meget udførlige bestemmelser for brødets udseende, kvalitet, vægt og i sammenhæng hermed pris.Det er de to borgermestre, 6 rådmænd og byfogeden der fremsender en skrivelse til godkendelse på vegne af 6 bagere i byen. Forslaget fylder hele 8 sider med paragraffer.
Skafferstok | Velkomsten | Laugsladen |
Specialisering Oprindelig var laugene ikke begrænset til et enkelt håndværk, men samlede flere grupper under ét. Hans Christensen Sthen, der levede omkring 1540-1610, og var præst og rektor for latinskolen i Helsingør og siden hen fik embede i Malmø, har skrevet en komedie "Kort Vending", hvori han skildrer forskellige typer fra samtiden, og herunder kommer ind på overgangen fra den gamle håndværkertype, der bestrider mange forskellige erhverv til den nye, der holder sig til et fag. Kort Vending, der i komedien fungerer som dommer over de forskellige typer, siger bl.a.: Brug kun det ene embede, som du kan, og som sig sømmer dannemand ret og sandt. Hav Gud for øje og arbejd fri, ved det kald, som du er ved. Du skal få både føde og klæde, ved det håb skal du dig glæde;" |