| Frederiksborg Slot
| | Frederiksborg Slot er oprindeligt opført i Frederik 2.s tid, men Chr. 4. påbegyndte i 1600-tallet en omfattende ombygning og satte sit eget præg på slottet.
I 1720,erne fik Frederik 4. etableret en imponerende barokhave, der som den eneste kongelige slotshave undgik at blive forvandlet til en romantisk have.
I 1996 blev den oprindelige tilgroede barokhave genetableret. |
Det ny Frederiksborg Christian 4. fortsatte sin fars byggeiver i Nordsjælland, hvor han omkring år 1600 starter på at ombygge og udbygge Frederiksborg Slot. Arbejdet pågår over en årrække frem til 1626, hvor det står færdigt. I modsætning til Kronborg, der fremstår som en lukket befæstning, er Frederiksborg Slot åbent på bagsiden ud imod gården, hvor vandkunsten og de bagved liggende bygninger indgår i et samlet, mere åbent og repræsentativt anlæg, der således har mere moderne karakter: Slottet har mistet sin betydning som borg og befæstning, det tjener til præsentation af kongemagten.
Frederiksborg Slot | Pragtslottet | Audiensporten | Jerngitter | Frederiksborg Slot |
Renæssancestilen Stilarten i byggeriet ved Frederiksborg, og en lang række andre af Christian 4´s byggerier, er nederlandsk renæssance med tårne, spir og rigt dekorerede gavlender. I Christian 4´s byggerier udvikles den karakteristiske blanding af røde teglsten og dekorative sandstensbånd og indramninger som ses på adskillige kongelige og adelige byggerier i samtiden. Ligesom Frederik 2.anlagde et lysthus ved Marienlyst i Helsingør, opfører Christian 4. ved siden af selve slottet bygningen Sparepenge og også Badstuen, hvor det var mere bekvemt at opholde sig.
Frederiksborg slot | Badstuen | Trefoldighedskirken |
Frederiksborgs barokhave Allerede i 1702 begyndte kongen at overveje at fjerne Sparepenge og den tilhørende have for at udnytte det skrå terræn på den anden side af slotssøen til anlæggelse af en større barokhave. 1720 begynder kongen at virkeliggøre sine planer. Sparepenge bliver brudt ned og en del af stenene herfra anvendes til opførelsen af Fredensborg Slot. I årene 1720-25 opføres den nye have efter plan af arkitekten Johan Cornelius Krieger. Anlægget er på 100x 400 meter, anlagt i tre planer på det skrånende terræn. Venstre side af anlægget er koncentreret om en midterakse, der udgøres af en gennemgående vandkaskade. Anlægget omkring denne akse er symmetrisk beplantet, hvor de lave parterre-bede på første trin udgøres af varierede kongelige monogrammer.
Frederiksborg slotshave | Frederiksborg Slots omgivelser |
Genskabelsen Som den eneste af kongehusets slotshaver undgik barokhaven ved Frederiksborg Slot at blive omlagt til romantisk landskabshave. Det har formentlig været for vanskeligt og forbundet med store omkostninger at fælde de mange lindealléer og ændre det karakteristiske terrasseformede terræn. Siden 1850 har der været ønsker om at bringe den tilvoksede og forfaldne barokhave tilbage til tidligere tiders pragt. I 1993 lykkedes det endelig at tilvejebringe det økonomiske fundament, og den 5. juni 1996 blev J.C. Kriegers genskabte barokhave indviet. I parterret har man plantet 65.000 buksbomplanter og 166 pyramideformede taksplanter. 375 lindetræer og 7.000 avnbøgplanter er anvendt til alléer og bosqueter. Til kaskadens dæksten er brugt 500m tilhuggede granitsten. I sommerperioden er kaskaden i drift, og haven viser sig fra sin smukkeste side. |