| Gravhøje
| | Den største gravhøjsmark i Øresundsregionen, ja faktisk i hele Norden, findes i Steglarp ved Vellinge syd for Malmø.
I dag er antallet af gravhøje kraftigt reduceret.
|
Bronzealderens gravhøje
En gravhøj også kaldet en kæmpehøj er en begravelsesplads, bestående af jord, sten eller begge dele. Der findes flere typer gravhøje. De kan være runde eller lange i form. Højden varierer meget. De højeste gravhøje kan være op til 20 meter høje.
Den største kæmpehøjsmark i Øresundsregionen, ja faktisk i hele Norden, findes i Steglarp ved Vellinge syd for Malmø. I dag er de fleste af gravhøjene dog fjernet eller stærkt reduceret i højden. Men de enorme byggeprojekter, der i omfang kan sammenlignes med middelalderens kirkebyggeri, kan anskueliggøres ved, at der alene i Skåne, anslås, at der har været mere end 5.000 af disse gravhøje. I dag findes der dog ca. 2000 bevaret. Et kort over tilbageværende gravhøje i Skåne viser, at de fortrinsvis ligger i kystområderne og ved de større sejlbare åer.
Steglarp | 
Skånes største gravhøj | 
Gravhøjskort fra Skåne |
Gravhøjenes datering
Fra gravhøje i Jylland har man opnået sikre årringsdateringer -videnskaben om dette kaldes dendrokronologi - , som fortæller, hvornår højene blev opført. Disse årstal ligger forbavsende tæt på hinanden. Nedenfor ses listen over resultatet af årringsdateringen fra egetræskisterne, der blev fundet i gravhøjene. De årstal som ikke er nøjagtige kan variere med +/- 25 år.
Trindhøj ca 1330 f.Kr.
Trindhøj ca 1333 f.Kr.
Trindhøj ca 1356 f.Kr.
Borum Eshøj ca 1345 f.Kr.
Borum Eshøj ca 1353 f.Kr.
Egtved 1370 f.Kr.
Lille Dragshøj ca 1370 f.Kr.
Storehøj i Barde 1373 f.Kr.
Guldhøj ca 1381 f.Kr.
Guldhøj ca 1381 f.Kr.
Mølhøj i Uge ca 1396 f.Kr.
Eftersom trækisterne tilhører tidspunktet for anlæggelsen af gravhøjene, kan det konstateres, at højene er opført inden for en yderst begrænset periode, der kun dækker to generationer.
Med sig til dødsriget har de døde fået mad og drikke, men også kostbarheder såsom smykker og våben. Sammenlignet med begravelsesskikkene i stenalderen er dette en helt ny begravelsesskik. Denne ændring, tilsammen med den korte tid, indikerer at der måske har eksisteret en form for dynasti, som har domineret datidens samfund.
Egtvedpigen
I gravhøjen ”Storhøj” i Jylland gjorde man i 1921 et bemærkelsesværdigt fund. Fra gravhøjen, der ligger ved landsbyen Egtved lidt syd for Vejle, dukkede der ved udgravningen en to meter ”træ-stokskiste” af egetræ frem. En dendrokronologisk undersøgelse viste, at kisten var fra ældre bronzealder, ca.1.370 år f.Kr.
Den døde var en ung kvinde på 16-18 år og ved pigens fødder, havde man lagt en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6 årigt barn. Ved pigens hoved lå der desuden en lille æske af birkebark med mindre knogledele fra det samme barn.
Egtvedpigen lå på en kohud og var dækket af et uldent tæppe. Egtvedpigen, der i dag ligger på Nationalmuseet i København, omtales som et af Danmarks bedst bevarede bronzealderfund, skønt pigens hud og kropsdele er helt borte, Alligevel er gravhøjsfundet unikt, for pigens klædedragt var meget velbevaret.
Klædedragten
Overkroppen var dækket af en kortærmet trøje med halvlange ærmer. Trøjen var stumpet, så den efterlod en del af maven bar. En nøgenhed der yderligere fremhævedes ved, at den lårkorte kjole hang langt nede på hofterne. Kjolen var dannet af et snoreskørt, og om midjen havde hun et vævet bæltet, hvor en bronzebælteplade med spiralmønster var monteret. I bæltet sad desuden en kam af horn. På begge arme sad der armringe, og hun havde en ørering i det ene øre. På fødderne sad der en slags tøjmokkasiner foret med græs.
Netop klædedragten giver stadig anledning til diskussion og teorier blandt forskerne. Bl.a. fordi den adskiller sig fra alle andre lignende fund fra perioden, hvor kvinderne var langt mere praktisk og tækkelig klædt på til det hårde markarbejde. Var hun en glædespige? En slavinde? Imod taler, at man da næppe havde ofret en gravhøj og et brændoffer på hende. En nærmere undersøgelse påviser at barnet næppe kan have været hendes eget.
Historieforfalskning
For datidens forskere (1920`erne) var pigens klædedragt et chok. Kunne det virkelig være rigtigt, at de unge bronzealderkvinder var gået så uanstændigt klædt? Det kunne ikke passe! Man måtte naturligvis have glemt at give hende resten af tøjet på, da man begravede hende.
I en af de første rekonstruktionstegninger af den afdøde iførte man hende derfor en anstændig fodlang kjole. Uden på kjolen placerede man så den lårkorte kjole. Nu så pigen nøjagtig ud som en husassistent i det bornerte borgerlige samfund i 1920`erne. Den udfordrende lårkorte kjole var blevet til et mere passende forklæde!
Egtvedpigen | 
Egtvedpigens lårkorte kjole |
Skrydstruppigen
I Sønderjylland, ca. 1 km fra Vojens, udgravede man i 1935 en bronzealderhøj på Skrydstrup mark. I bunden af højen fandt man en egekistegrav, hvor selve kisten dog var smuldret. Kisten havde været dækket af nogle sten, og her fandt man liget af en ung kvinde. Hun har ligget i kisten på en kohud og var iført en trøje med lange ærmer og i øvrigt svøbt i og dækket af uldent, vævet tøj. Ved siden af hovedet lå en kunstfærdigt udført hue.
Det mest bemærkelsesværdige var dog pigens frisure. Der var tale om en håropsætning i ”rokokkostil”. Et imponerende stykke arbejde som hun ikke kan have udført alene. Desuden havde hun en guldring i hvert øre.
Det rige gravfund styrker teorien om, at det er mennesker fra de højeste sociale lag, vi støder på i bronzealderens gravhøje.
Skrydstruppigen er, som den jævnaldrende Egtvedpige, udstillet i Nationalmuseet i København.
Skrydstrupspigen | 
Skrydstruppigens rekonstruerede frisure |
|